mandag den 5. november 2012

Rocky Road Kage og BA

I fredags var der fødselsdag i min Bachelorgruppe...

Og alle fødselsdage er selvfølgelig bare en undskyldning for at spise kage (ligesom onsdage, tirsdage og dage hvor det regner) :D

Til denne kage brugte jeg en opskrift som Karen havde fundet til mig. Du finder originalen her.

Rocky Road kagen (passer til en 26 cm. diameter springform)

115 g smør billigste fra Bilka
60 g kakaopulver
200 g lys muscovadosukker
1 æg, pisket let sammen
60 g hvedemel
1,25 dl mælk
1 tsk vanilleessens (jeg brugte vanilla aroma, ved ikke om det er det samme)
80 g minimarshmallows (jeg brugte store skumfiduser som jeg klippede i 4 stykker hver)
110 g hakkede pecannødder (Disse skal bevogtes indtil de skal bruges for at undgå at kæresten spiser dem som snacks)
175 g Hakket chokolade. Jeg brugte mørk kogechokolade, men jeg tror jeg skal prøve lys marabou næste gang.

Fremgangsmåde:
Smør og kakaopulver varmes i en gryde til det er en ensartet masse. Derefter tages det af varmen og muscovadosukker, æg, hvedemel, mælk og vanilleessens/aroma. Herefter røres det igen til det er en ensartet masse. Dette hældes i formen, som du selvfølgelig har smurt med enten smør eller olie (jeg brugte olie og det gik fint).
Det sættes i ovnen ved 175 grader (uden varmluft) og i ca. 25-30 minutter. 
Mens det er i ovnen hakker du nødder og chokolade og klipper skumfiduser i stykker hvis du ikke kunne finde miniversionen. Når tiden er gået og bunden er færdig, fordeler du chokolade, nødder og skumfiduser ud over den og sætter den tilbage i ovnen 3-5 minutter til skumfiduser og chokolade er let smeltet. 

Når kagen er færdig sættes den til afkøling på bordet i 1 time og efterfølgende 1 time i køleskabet. 


Det var det vigtigste i dette indlæg.. Hvis du er kommet så langt kan jeg fortælle at vi er godt i gang med vores bacheloropgave. 

Dog mangler vi stadig testpersoner til vores opgave. Så:

  • Hvis du bor i Aalborg / omegn /eller har mulighed for at komme til Aalborg øst torsdag d. 15., fredag d. 16. mandag d. 19. eller tirsdag d. 20.
  • Hvis du er mellem 1835 år
  • Hvis du ikke har konkurrende lidelser
  • Hvis du ikke har smerter fra hoften og nedad.
 Så vil vi meget gerne teste muskelaktiviteten (ikke muskelkraften) i dit dominerende ben. (altså det du sparker til en bold med)
 

Dette skal du vide inden du tager stilling.
  • Forsøget tager max. 45 minutter.
  • Forsøget finder sted på Selma Lagerløfs vej 2, 9220 Aalborg Ø.
  • Testdatoerne er: 15., 16., 19. og 20. november (tors./fre. uge 46 + man./tirs. Uge 47)
  • Du skal varme op på en kondicykel med lav modstand i 3 minutter inden testen.
  • Du må gerne have shorts med, da vi skal kunne komme til huden nær dit knæ.
  • Det kan blive nødvendigt at fjerne hår i et område svarende til 15-20 cm. over det ene knæ, for at få mere præcise målinger.
  • Testen består af fire øvelser, der hver skal udføres tre gange. Der er meget lille risiko for at opleve træningsømhed efter forsøget.
  • Elektroderne vi anvender, bruges til at måle – de giver IKKE stød.
  • Der er ingen risici ved deltagelse.
  • Af hensyn til validiteten af vores undersøgelser er det vigtigt du ikke kender detaljerne omkring vores opgave, da dette kan påvirke resultatet. Ønsker du at få oplyst når det endelige resultat er tilgængelig, kan du give besked om dette i samtykkeerklæringen.
Er du stadig interesseret så kan du klikke på vores doodle og finde et tidspunkt der passer både dig og os :D
Doodlelink til tidsbestilling


Med venlig hilsen

Christian W. Jensen  
Send en kommentar