I dag er det 11 dage siden jeg fik en tredje nyre.
For 12 dage siden havde jeg en nyrefunktion på 9%. Jeg følte mig træt konstant, men det var ikke en træthed jeg kunne sove mig fra. Mine fødder gjorde ondt hvis jeg havde ligget eller siddet ned i længere tid og især hælene gjorde ondt når jeg lagde vægt på dem. Om aftenen når jeg skulle sove havde jeg uro i benene og en periode fik jeg også kramper i arme og ben af ingenting, men efter jeg fik natron i tabletter og alfacalcidol så blev det tåleligt. Oven i det var det som om jeg gik rundt i en tågedis. Ikke at jeg lagde mærke til det dengang, men nu når det er bag ved mig kan jeg godt mærke at jeg er meget mere klar i hovedet nu end jeg var dengang. Det er hvad der sker når noget sniger sig ind på dig gradvist over en årerække. Du lægger ikke mærke til de små ændringer dag for dag, men når tågen pludselig letter så lægger du helt sikkert mærke til det.
I dag er situationen helt anderledes. Jeg havde faktisk glemt at man kunne have det så godt som jeg har det. Jo jo.. Jeg har stadig 20 hæfteklammer i min mave og jeg kan mærke det strammer i maveskinnet når jeg går, står, sidder og ligger. Men tågen er lettet og min fødder gør ikke ondt mere. Jeg bliver ikke træt af at gå 100 meter som jeg gjorde for bare 14 dage siden.
Jeg har stadig 1½ uge til jeg tidligst må køre bil selv og der er 2 uger til jeg må begynde genoptræning og yderligere 2 uger før jeg må begynde at løfte noget af betydning. Men indtil da må jeg gå. I dag har jeg været oppe for enden af vejen og tilbage igen. Næsten i Jensen-tempo hvilket betyder 6 km/t. Jeg tænker at inden næste uge er omme så har jeg enten gået til Kielstrup og hvis det går rigtig godt så har jeg været i Valsgård og tilbage igen. Jeg bliver nemlig stadig forpustet, men det er ikke så mærkeligt når jeg har været senge/sofaliggende det meste af de sidste 10 dage. Og selv før det rationerede jeg på kræfterne fordi jeg ikke kunne filtrere mælkesyre ud af kroppen pga nedsat nyrefunktion.
Fremtiden er lysere end den har været længe og jeg glæder mig til at komme ud og bruge min krop igen. Sådan rigtigt.
Men det var faktisk slet ikke det jeg ville skrive om i dag :) Siden vi vidste præcis hvornår vi skulle opereres så betød det vi havde god tid til at forberede os. Både hus, have og fryser fik en ordentlig overhaling så vi begge kunne slappe af med god samvittighed. Der blev ryddet op både inde og ude og så fik jeg fyldt fryseren op med "færdigretter". Jeg faldt over en tiktok med noget der hedder souper cubes, der bare er store isterningeforme med plads til enten ½, 1 eller 2 kopper (ca 125gr, ca 250 gr og 500 gr).
Jeg anskaffede mig 2 stk af 1 kop og det viser sig at det svarer ret godt til den mængde sauce der skal bruges til en person. Så jeg gik opskriftsamlingen igennem efter opskrifter der ville være egnet til fryseren og over den sidste måned fik vi disse retter og hver gang endte jeg med at lave en dobbeltportion og halvdelen af det blev frosset ned i formene og når de var frosne blev de poppet ud af formen og vacuumpakket inden de røg tilbage i fryseren.
Retterne vi har som freezer meal er:
Butter chicken
Fajitagrønt og kylling
Alle er testede og velegnet til at fryse ned. Vi bruger sous viden til at tø op. Temperaturen er sat til stuetemperatur og så ryger de vacuumpakkede saucer ned. Så koger vi en stor portion ris og pasta og når saucerne er tøet op bliver de blandede med hver enkelt foretrukne kulhydrater og varmet i microovnen. Så her i den første uge efter vi kom hjem har det være mere reglen end undtagelsen at vi har spist hver vores ret til aftensmad. Nu på 11. dagen er jeg ved at være så mobil at jeg godt snart kan lave mad fra bunden igen. (og ja.. jeg har brugt mange timer mens jeg alligevel har ligget på sofaen og kigget opskrifter og glæder mig til at komme i gang igen)
Og til jer der undrer jer... men hvordan kan det være han har lavet noget mad og slet ikke fundet en måde at koble det på hans smart home projekt?
HA! Selvfølgelig har jeg koblet det på. Jeg har lavet denne oversigt der ligger som et underdashboard. Der kan vi skrive retterne ned der er i fryseren og så står der også antal. På den måde har vi mulighed for at holde styr på fryseren. Så længe vi lige husker at rette til når vi henter noget i fryseren.
Christian W. Jensen
